Så er det sidste dag i dag, vi skal lige have kigget det hele igennem, og så er vi sådan set færdig.. Vi mangler lidt i power-pointen og så skal rapporten kigges igennem..
Det bliver dejligt, og blive færdig..
fredag den 15. marts 2013
torsdag den 14. marts 2013
onsdag den 13. marts 2013
Dag 3.
Stine er igang med få styr på alle vores besvarede spørgeskemaer :) Ellers så stor de på rapport..! ;)
Vi regner med at lægge en lille video op idag, med vores små klip fra vores besøg på minkfarmen.. :P
tirsdag den 12. marts 2013
Kinesiske pelsfarme..
Aldrig har jeg set noget så klamt, og modbydeligt! :'/ Nu er jeg slet ikke i tvivl om hvor godt minkene har det her hjemme i Danmark, selvom de sikkert sagtens godt kunne bruge mere plads. Men det er jo ingenting i forhold til hvordan pelsdyr bliver behandlet i Kina..
http://vimeo.com/56012086
http://vimeo.com/56012086
Dag 2.
Idag skal vi ud med vores spørgeskema'er, som vi fik lavet igår. Vi skal have skrevet videre på vores rapport, og igang med vores præsentation. Vi har også fundet en masse videoer, som vi skal have set :)
Besøget på minkfarmen.
I går (mandag d. 11/3) var vi på besøg på en minkfarm, for at se hvordan det ser ud med vores egne øjne, det vi ser i TV'et er ikke det samme som på denne minkfarm. Her var der ingen skadet dyr!
Burene var ikke særlige store, så de havde ikke meget de kunne lave, han havde omkring 4000 tæver og omkring 750 hanner.
Først så vi hannerne, de var væsentlig større end tæverne. Vi fik kun taget nogle billeder af tæverne.
Vi måtte først komme ved en 15.30 tiden fordi de har parringsæson, og det skal der helst være ro til.
Han har kun en farve mink. En brun mink
Burene var ikke særlige store, så de havde ikke meget de kunne lave, han havde omkring 4000 tæver og omkring 750 hanner.
Først så vi hannerne, de var væsentlig større end tæverne. Vi fik kun taget nogle billeder af tæverne.
Vi måtte først komme ved en 15.30 tiden fordi de har parringsæson, og det skal der helst være ro til.
Han har kun en farve mink. En brun mink
mandag den 11. marts 2013
Vidste du..?
At minkavl er en bæredygtig produktion, der tilmed hjælper fødevareindustrien af med store mængder afskær og biprodukter.
(Kopenhagenfur.com)
(Kopenhagenfur.com)
Vidste du..?
at de danske minkavlere producerer de suverænt bedste minkskind i verden og bliver belønnet med en højere gennemsnitlig skindpris end konkurrerende minkavlere.
(Kopenhagenfur.com)
(Kopenhagenfur.com)
Vidste du??
At på auktionen sælges der skind for 33.000 kr. i sekundet. På seks dage bliver det til op til 2,5 milliarder (tal fra 2010).
Vidste du..?
at Danmark er verdens største producent af minkskind med en årlig produktion på omkring 15 millioner skind.
(Kopenhagenfur.com)
Vidste du..?
at det andelsejede pelsauktionshus, Kopenhagen Fur, er verdens største med en global markedsandel på 60%.
(Kopenhagenfur.com)
(Kopenhagenfur.com)
Årets gang på en minkfarm..
I starten af marts begynder parringen, det slutter 14 dage efter. Tæverne parres to gange.
Drægtigheden for mink kan varier fra 40 til 70 dage. Det skyldes at fosterudviklingen først begynder, når æggende er vokset fast. Fra det tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage.
Hvalpeperioden (fødselsperioden) strækker sig normalt fra den 25. april til den 10 maj. I store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være en hjælp at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, fordi en tæve kan have svært ved at passe så stort et kuld tilfredsstillende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld.

Når hvalpene er fire uger gammel, begynder fodringen på redekasselåget. Ved at fodre på redekasselåget får man hurtigt vænnet hvalpene til at æde selv.
Dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens almindelige vandingsystem.
Hvalpene vænnes fra moderen 8 ugers alderen. Omkring 1. juli placeres hvalpene med en han og en tæve sammen for at sikre en normal adfærds-udvikling.
I slutningen af august er minkens krops-udvikling stort set afsluttet. Herefter består tilvæksten primært af fedt.
I slutningen af oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet vuders. De dyr, som ikke forsættes som avlsdyr, pelses.

Pelsningen forgår i november7december. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år. Skindene trækkes på taner, så de holder faconen efter tørring.
Drægtigheden for mink kan varier fra 40 til 70 dage. Det skyldes at fosterudviklingen først begynder, når æggende er vokset fast. Fra det tidspunkt er drægtigheden ca. 30 dage.
Hvalpeperioden (fødselsperioden) strækker sig normalt fra den 25. april til den 10 maj. I store kuld, mere end 8-9 hvalpe, kan det være en hjælp at flytte nogle af hvalpene til andre tæver, fordi en tæve kan have svært ved at passe så stort et kuld tilfredsstillende. Tæver med få hvalpe kan udmærket overtage ekstra hvalpe fra de store kuld.
Når hvalpene er fire uger gammel, begynder fodringen på redekasselåget. Ved at fodre på redekasselåget får man hurtigt vænnet hvalpene til at æde selv.
Dernæst skal hvalpene også lære at drikke af farmens almindelige vandingsystem.
Hvalpene vænnes fra moderen 8 ugers alderen. Omkring 1. juli placeres hvalpene med en han og en tæve sammen for at sikre en normal adfærds-udvikling.
I slutningen af august er minkens krops-udvikling stort set afsluttet. Herefter består tilvæksten primært af fedt.
I slutningen af oktober begynder udvælgelsen af næste års avlsdyr. Dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pelsens kvalitet vuders. De dyr, som ikke forsættes som avlsdyr, pelses.
Pelsningen forgår i november7december. Under pelsningen behandles skindet, så det er holdbart i op til et år. Skindene trækkes på taner, så de holder faconen efter tørring.
Polarræv
Polarræv
Billede 1: Er polarræven med brun pels.
Billede 2: Er polarræven med hvis pels.
Udseende:
En polarræv er hvid om vinteren, men om sommeren er den brun eller letter sort, det er for at den bedre kan kamuflere sig. Den er ca. 50-60 cm og halen er ca. 30 cm. Den vejer omkring 3-6 kg. Polarrævens pels er en af de varmeste, så den kan holde varmen om vinteren. Når det er rigtigt koldt graver den sig ned i sneen, selv poterne er dækket af den tykke pels.
Videnskabelig navn: Alopex lagopus
Levested:
Polarræven lever fra det nordlige Canada over Grønland til det nordlige Asien. Om vinteren lever den tit hvor der er meget sne og om sommeren lever den ved klipper.
Tilpasning:
Når det er vinter kan polarræven godt leve uden at spise i flere uger, det har den tilpasset sig. Den har en af de varmeste pelse, det har den for at kunne leve i de kolde omgivelser. Dens pels skifter farve, om sommeren er den brun og om vinteren er den hvid.
Adfærd:
Polarræven skifter fødeemner alt efter årstid.
Om sommeren er den ofte på jagt efter lemminger og mus. Fuglekolonier er også et yndet jagtområde. Den går på rov efter æg og den kan indsamle store mængder i løbet af en sæson. De fleste graves ned til senere brug. Om vinteren følger den ofte efter en isbjørn, hvor den håber på at få del i dennes jagtudbytte i form af sælådsler. Hvis den får muligheden tager den også selv sælunger, som den lugter sig frem til ved brug af sin fine næse.
Hunnen og hannen danner par for livet og de genbruger oftest den samme hule, som udvides år for år. Der er fundet polarrævhuler med helt op til 150 indgange.
Ungerne fødes om foråret i hulen og der kan være op til 25 unger i et kuld. Normalt dog ikke mere end 6-12. Ungerne vejer fra 60-90 gram ved fødslen. Graviditeten varer cirka 50 dage.
Polarræven bliver sjældent mere end 3-4 år gammel, men i fangenskab kan den blive op til 16 år gammel.
Hvordan holder vi polarræven?
Nogen steder i Norden er polarræven næsten udryddet, derfor har man forsøgt at fodre den, som viser sig at virke.
I en artikel står det såden her:
Polarræven er næsten udryddet i Norden
Bestanden af polarræve har nået et lavpunkt i Skandinavien. Et forsøg på at fodre polarræven ser ud til at virke.
I Skandinavien er polarræven tæt på udryddelse, fordi den har været jaget for sit værdifulde skind. Selv om den har været beskyttet nu i over 75 år, er den skandinaviske bestand stadig på randen af udryddelse, og der er kun omkring 200 vildtlevende eksemplarer. Ekstra fodring af rævene i vinterperioden og genudsætninger fra dyr ynglet i fangenskab ser ud til at virke..
Hvorfor holder vi dem i fangeskab?
Vi holder dem i fangeskab for at de ikke uddør.
Indstinkter -Tillærte og ikke tillærte:
Polarræven er god til at finde føde og dens pels skifter farve, det er nok nogle instinkter der ikke er tillærte. Om der er tillærte, ved jeg ikke.
Status:
I de kolde kulturer har polarræven stor status i forhold til de varme, det er nok fordi den har en så varm en pels.
Udseende:
En polarræv er hvid om vinteren, men om sommeren er den brun eller letter sort, det er for at den bedre kan kamuflere sig. Den er ca. 50-60 cm og halen er ca. 30 cm. Den vejer omkring 3-6 kg. Polarrævens pels er en af de varmeste, så den kan holde varmen om vinteren. Når det er rigtigt koldt graver den sig ned i sneen, selv poterne er dækket af den tykke pels.
Videnskabelig navn: Alopex lagopus
Levested:
Polarræven lever fra det nordlige Canada over Grønland til det nordlige Asien. Om vinteren lever den tit hvor der er meget sne og om sommeren lever den ved klipper.
Tilpasning:
Når det er vinter kan polarræven godt leve uden at spise i flere uger, det har den tilpasset sig. Den har en af de varmeste pelse, det har den for at kunne leve i de kolde omgivelser. Dens pels skifter farve, om sommeren er den brun og om vinteren er den hvid.
Adfærd:
Polarræven skifter fødeemner alt efter årstid.
Om sommeren er den ofte på jagt efter lemminger og mus. Fuglekolonier er også et yndet jagtområde. Den går på rov efter æg og den kan indsamle store mængder i løbet af en sæson. De fleste graves ned til senere brug. Om vinteren følger den ofte efter en isbjørn, hvor den håber på at få del i dennes jagtudbytte i form af sælådsler. Hvis den får muligheden tager den også selv sælunger, som den lugter sig frem til ved brug af sin fine næse.
Hunnen og hannen danner par for livet og de genbruger oftest den samme hule, som udvides år for år. Der er fundet polarrævhuler med helt op til 150 indgange.
Ungerne fødes om foråret i hulen og der kan være op til 25 unger i et kuld. Normalt dog ikke mere end 6-12. Ungerne vejer fra 60-90 gram ved fødslen. Graviditeten varer cirka 50 dage.
Polarræven bliver sjældent mere end 3-4 år gammel, men i fangenskab kan den blive op til 16 år gammel.
Hvordan holder vi polarræven?
Nogen steder i Norden er polarræven næsten udryddet, derfor har man forsøgt at fodre den, som viser sig at virke.
I en artikel står det såden her:
Polarræven er næsten udryddet i Norden
Bestanden af polarræve har nået et lavpunkt i Skandinavien. Et forsøg på at fodre polarræven ser ud til at virke.
I Skandinavien er polarræven tæt på udryddelse, fordi den har været jaget for sit værdifulde skind. Selv om den har været beskyttet nu i over 75 år, er den skandinaviske bestand stadig på randen af udryddelse, og der er kun omkring 200 vildtlevende eksemplarer. Ekstra fodring af rævene i vinterperioden og genudsætninger fra dyr ynglet i fangenskab ser ud til at virke..
Hvorfor holder vi dem i fangeskab?
Vi holder dem i fangeskab for at de ikke uddør.
Indstinkter -Tillærte og ikke tillærte:
Polarræven er god til at finde føde og dens pels skifter farve, det er nok nogle instinkter der ikke er tillærte. Om der er tillærte, ved jeg ikke.
Status:
I de kolde kulturer har polarræven stor status i forhold til de varme, det er nok fordi den har en så varm en pels.
(en lille hilsen fra Stine)
Chinchilla
Chinchilla
Chinchillaen er et utroligt nuttet dyr, de har en meget blød pels og en lidt sjov hale.
Levested og tilpasning
Chinchillaerne kommer fra Sydamerika, hvor de lever mellem klipperne i de kolde og tørre Andesbjerge. De laver deres bor i hule og sprækker i klipperne. De forlader deres bo om natten, for at finde føde. I naturen findes den i tørre, ørkenagtige og klippefyldte områder højt oppe i bjergene. Da det sjældent regner der hvor Chinchillaen lever, får derfor det meste vand gennem føden. Ved Chinchillaens levested er der lave temperaturer og kraftig blæst, derfor tåler derfor ikke ret godt temperaturer over 25 grader. Når ungerne fødes er de færdigudviklede. Det vil sige at de er født med pels, åbne øjne, og at de har skiftet mælketænder. Så de er parate til at leve i de barske Andesbjerge. Der er dog ikke så mange vilde Chinchillaer tilbage, på grund af dens fine pels.
Naturlige adfærd
I naturen lever de i kolonier gerne med over 100 individer. Hunnen er den mest aggressive i naturen, og hun er specielt aggressiv hvis hun er drægtig eller har unger. De er natdyr, det vil sige at de f.eks. om natten kommer frem for at finde føde. Den er aktiv hele året rundt, selvom det er koldt om vinteren og klipperne bliver dækket med sne og is i naturen. Chinchillaen bruger sine forpoter som en hånd, til at tage fat om sin mad. Den har dog ikke nogen tommelfinger ligesom os.
Hvordan holder vi dyret?
Det er et dyr som kræver plads. Et bur med et bundareal på 100 x 50 cm og en højde på 80-100 cm er passende for 1-2 voksne chinchillaer. De skal helst have noget at hoppe rundt på, så de kan udvikle deres klatre evner. Derudover skal de også have sandbad, gerne en gang i ugen. Selvom de i naturen lever i store kolonier, er det bedst at holde dem i par. Da hunnerne godt kan være aggressive overfor hinanden hvis de har unger.
Hvorfor holder vi dem i fangeskab?
Vi holder dem som kæledyr. Nok fordi at der lidt mere gang i dem end f.eks marsvin. Man kan også gå til udstillinger med dem. Men nogle holder dem også på grund af deres fine pels, så de bruges også som pelsdyr. Da man kan lave det fineste garn af deres pels.
Hvilken status har dyret i forskellige kulturer?
De bliver brugt som kæledyr. De har højere status end f.eks. marsvin og hamstere når man tænker på dem som kæledyr. De får måske knap så mange unger som marsvin, men prisen er lidt en anden og de er nemmere at komme af med. Der er nok flere der har marsvin end chinchillaer.
Nogle steder holder man dem også på grund af deres bløde pels, da den kan bruges til at lave det fineste garn.
Udseende
I naturen er de oprindeligt grå, farven bliver også kaldt for standart grå. De andre farve er kommet grundet mutationer, som er forekommet i fangenskab. Farverne har man så siden avlet videre på. Så nu kan de også have farver som hvid, beige, ebony, velvet, safir, violet, og en masse andre. Der er dog nogle farver man ikke må sætte sammen, da det kan udgøre en lethal faktor.
Unger
Chinchillaer kan formere sig året rundt, og har man en han og en hun så varer det ikke længe inden de får unger. Chinchillaen har en lang en drægtighed og som kan være længere 3 måneder. Men ungerne er til gengæld færdigudviklet når de fødes. De dier i mere end en måned hos moderen, selvom de æder fast føde allerede den første dag. De kan få 3 kuld om året, og mellem 1-6 unger pr. kuld.
Andet
De kan blive helt op til 20 år gamle i fangenskab. Chinchillaen bliver heldigvis ikke rigtig holdt på grund af dens pels mere, bla. fordi at de svære at fodre korrekt. Men er til gengæld blevet et populært kæledyr.
I naturen vejer de 400-600 g. Imens at de i fangenskab vejer mellem 400-1000 g. det skyldes bla. at man avlede dem større for at få mere pels.
Hvis man vil avle chinchillaer er det vigtig at hunnen er større end hannen.
Vidste du??
At der findes 1.400 minkfarme i Danmark. Hvert år opfostre danske minkavlere 15 millioner mink...
Dag 1.
Så er vi igang :) Idag skal vi ud og besøge en minkfarm, hvor vi selvfølgelig håber at vi kan få lov til tage lidt billede og måske også lidt film. Vi skal have lavet nogle spørgsmål til minkavleren, så hvis nogen af jer, har noget I rigtig gerne vil spørge om, så vil vi gerne bruge jeres spørgsmål ;)
fredag den 8. marts 2013
En kort intro :)
Hej!
Vi er 2 piger i 9.klasse, som har valgt at blive klogere på Pelsdyr (mest mink) i vores projekt uge. Vi har valgt, at lave en blog, så I kan følge med i hvad vi finder ud af, og kommer frem til. Vi ved godt, at det er et emne som der er meget debat om :) & Man er velkommen til at debattere og komme med sin mening, så længe man holder det i en fornuftig tone ;)
M.V.H.
Anne & Stine
Vi er 2 piger i 9.klasse, som har valgt at blive klogere på Pelsdyr (mest mink) i vores projekt uge. Vi har valgt, at lave en blog, så I kan følge med i hvad vi finder ud af, og kommer frem til. Vi ved godt, at det er et emne som der er meget debat om :) & Man er velkommen til at debattere og komme med sin mening, så længe man holder det i en fornuftig tone ;)
M.V.H.
Anne & Stine
Abonner på:
Opslag (Atom)